Lederskab

Gider vi egentligt forstå os selv og hinanden

blog 3

Ja, vi er forskellige, den er god nok. Jeg nævner i flæng: introverte, ekstroverte, Disc-profiler, tænke-typen, snakke-typen, den praktiske gris, generalen. Og alle de andre.

Jeg ser det tit på kurser, folk er med på det, nikker genkendende og kan se logikken i de forskellige adfærdsmønstre og typer. De er enige i, at vi er forskellige, og at der skal være plads til forskelligheder, ja ligefrem, at det er en styrke i et team! Ideen med at sætte fokus på interaktionen og kommunikation i teams, er jo, at vi kan blive bedre til at forstå hinanden og nå konsensus og synergi med henblik på at løfte i flok og være fremadrettet mod vores fælles mål. Bruge hinandens styrker, vidensdele og fremdyrke en kultur, hvor vi brænder for det, vi skal præstere sammen. Hvor vi faktisk kan finde ud af at arbejde sammen (hvilket ikke altid er let)!

Men i hverdagen når hjulene kører. Gider vi så egentligt, eller kan vi, forandre os?

Søren Kirkegaard sagde: “Alle vil udvikling, ingen vil forandring”. Groft tolket: Ingen skal sgu fortælle mig, hvad jeg skal. Udvikling kommer indefra. Vi skal selv være parate.

Udvikling i teams starter hos os selv. Og kommer an på, hvor meget overskud vi har. Hvis jeg har ro og balance, hviler i mig selv, kan jeg eksempelvis også bidrage med mere overskud i forskellige situationer og sammenhænge.

Her er fire “grundsten”, som jeg har god erfaring med i mit erhvervsliv såvel som privat.

1. Kend dig selv, styrker og svagheder.

2. Forandringstænkning.

3. Motivation og motivation af andre.

4. Konfliktløsning.

Kend dig selv

Hav en konstruktiv tilgang til dine tanker og følelser, også de negative. Mærk efter – man kan tage mange ting i opløbet, hvis man lige laver et tjek fra tid til anden. Skab et system, du tror på. Udvikl en tids- og målstrategi. Lav klare specifikke mål: kortsigtede og langsigtede. Din underbevidsthed arbejder med det, du fortæller den: f.eks. ” jeg er en idiot”. Okay, så er det det, jeg arbejder med! Tænk dig om … måske er du faktisk okay.

Forandringstænkning

Væn dig til, at verden er foranderlig, lær dig selv at tilpasse dig forskellige situationer hurtigt. Mennesket overlevede gennem evolutionen, fordi vi var tilpasningsdygtige! Det er i din DNA. Brug kreativ tænkning, tør at tage chancer. Vis udholdenhed. Prøv at se det positive i forandring.

Motivation

Vis drive og energi. Entusiasme og empati. Prøv at forstå folks følelser og holdninger, brug rollemodeller, se og udvikl folks talenter. Del sejre og nederlag. Det, vi som regel ikke kan lide ved andre, er som regel det, vi ikke kan lide ved os selv.

Konfliktløsning

Kommunikation – vær i stand til at løse konflikter. Bliver de ikke løst, kommer de igen med fornyet styrke. Lyt, lær at håndtere afvisninger og frustrationer. Mange gange falder vi tilbage i et gammelt mønster, der har virket tidligere, fordi vi ikke har overskud og går i forsvarsposition. Vi er fra naturens side programmeret til at flygte eller kæmpe, det er det, vi prøver at kontrollere, altså vores urinstinkter. Få pulsen ned og husk at trække vejret, lav ingen forhastede konklusioner.

De fire grundsten fungerer i mange sammenhænge, og i teamsammenhænge er de selvfølgelig også relevante. Men jo mere bevidst man er om egne styrker og svagheder, desto mere er teamet bevidst om dets styrker og kompetencer. Det er her teamsynergien kommer i spil, der, hvor vi overlapper hinanden og bruger vores kompetencer sammen i en effektiv symbiose – som en enhed med et mål!

Janus

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s